Er udviklet i Geisenheim, Tyskland 1996, som en krydsning af Golden Delicious og Bolero.
Greencats er et langsomt voksende træ med søjlevækst og egner sig til den lille have. Bliver op til 3 til 4 meter højt. Et træ jeg købte i 2015 er nu i 2020 3,4 m højt. Sporerne sidder tæt på stammen. Der er god modstand mod skurv, meldug og kræft.
Æblerne er grønne, faste, sødsyrlige og saftige. Minder om Granny Smith.
Æblerne modner i slutningen af september, sidder godt fast. De holder sig ind i januar, men er bedst før jul. Et godt spiseæble.
|